Antal
4
antalForberedelse
30
minutterTilberedelse
40
minutterTid i alt
1
time10
minutter
Hold skærmen tændt
Ingredienser
3 blade husblas
150 g sukker
1,25 dl mælk
30 g glukosesirup
150 g finthakket hvid chokolade
pastafarve
Fremgangsmåde
Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 min.
Kom sukker, sødmælk og glukosesirup i en gryde og bring det i kog under omrøring – til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen.
Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved, og smelt den i mælkeblandingen.
Kom chokoladen i et højt litermål, tilsæt pastafarve og hæld den varme husblasblanding heri. Lad blandingen stå i ca. 1 min – til chokoladen er smeltet.
Hold litermålet skråt og før en stavblender langsomt ned i blandingen. Blend glazen til den er helt jævn – hold stavblenderen nede i glazen hele tiden, så der ikke dannes luftbobler. Tag stavblenderen langsomt op igen, hold stadig litermålet skråt.
Bank litermålet ned i bordpladen et par gange for at få eventuelle luftbobler op til overfladen og fjern luftboblerne med en ske.
Hæld glazen gennem en finmasket sigte over i en kande eller beholder med hældetud. Fjern igen eventuelle luftbobler med en ske. Dæk glazen med husholdningsfilm, så filmen rører glazen. Lad glazen stå på køkkenbordet og afkøle til ca. 32°- tjek temperaturen af og til med et termometer.
Tag imens din frosne kage ud af fryseren og befri den fra formen. Placer kagen på en rist med den glatte side opad. Stil en ren bradepande under til at opsamle den overskydende glaze. Hæld forsigtigt glazen over kagen og lad det overskydende glaze løbe af i 1-2 min.