Nutella Cheesecake

Nutella Cheesecake med digistive og hasselnødder

0.0 fra 0 stemmer
Antal

4

Personer
Forberedelse

30

minutter
Tilberedning

40

minutter
Total tid

1

time 

10

minutter

En nutellacheesecake er både lækker som dessert eller kage til kaffen. Den er genial at lave, hvis du skal have gæster, da den helst skal laves dagen før. Det er også så smart med desserter, som kan gøres klar dagen før. Så slipper man for stress og jag på selve dagen, hvor man får gæster. Så skal man blot lige have nutellacheesecaken ud af springformen og anrettet den på et fad med lidt finthakket hasselnød på toppen.

Hold skærmen tændt

Ingredienser

  • Bund
  • 175 g digestivekiks

  • 50 g hasselnødder

  • 100 g smør

  • Fyld
  • 400 g naturel flødeost

  • 200 g nutella

  • 2 dl piskefløde

  • 3 blade husblas

  • 50 g flormelis

  • Topping
  • 20 g hasselnødder

Fremgangsmåde

  • Beklæd en springform (Ø20) med bagepapir i bunden.
  • Rist hasselnødder (alle sammen både til bund og topping) på en tør varm pande til skallen begynder at smuldre af
  • Put digestivekiks og de ristede hasselnødder (gem nogle af dem til topping) i en foodprocessor eller minihakker og blend det, så det bliver helt fint.
  • Smelt smør.
  • Bland knust kiks, nødder og smør rigtig godt.
  • Pres kikseblandingen godt ned i bunden af springformen. Brug evt. et glas eller en ske til at presse kiksen godt ned.
  • Sæt bunden på køl, imens du laver fyldet.
  • Nu skal du i gang med dit ostefyld. Læg husblas i blød i koldt vand i en skål.
  • Bland flødeost, nutella og flormelis sammen.
  • Pisk din fløde til en let flødeskum. Bland den sammen med din flødeostblanding.
  • Nu skal du i gang med husblassen. Hvis du har en mikroovn, så er det nemmest at bruge en lille skål. Pres husblas for vand og lun det i mikroovnen i en lille skål i 30 sekunder.
  • Tag 1-2 spsk. af flødeost-blandingen og put den over i din husblasblanding. Rør det godt ud, så du ikke har klumper. Dette gør man for at sænke temperaturen på husblassen inden den hældes over i hele flødeostblandingen. Bland yderligere et par spsk. af flødeostblandingen over i husblassen. Hæld til sidst det hele sammen og rør det godt sammen.
  • Når du har en ensartet blanding, så hælder du den ovenpå din kiksebund.
  • Sæt kagen på køl i minimum 3-4 timer eller gerne natten over.
  • Når kagen har sat sig i køleskabet toppes den med hakkede ristede hasselnødder. Server med det samme.
Tilmeld
Notifikation
0 Comments
Ældst
Nyest Mest voteret
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer